En datokode fortæller hvornår og i hvilket land en Louis Vuitton taske er produceret. Den sidder som regel indpræget i læderet et sted inde i tasken. Koden alene beviser ikke ægthed, men landet i koden skal matche “made in” stemplet i tasken, og det er et vigtigt første tjek.
En datokode fortæller hvornår og i hvilket land en Louis Vuitton-taske er produceret. Den sidder som regel indpræget i læderet et sted inde i tasken. Koden alene beviser ikke ægthed, men landet i koden skal matche “made in”-stemplet i tasken, og det er et vigtigt første tjek.
Louis Vuitton datokode checker
Tast datokoden ind fra tasken, så du kan se cirka hvornår og hvor den er produceret.
Dette værktøj giver et estimat baseret på offentligt kendte, brancheanerkendte formater for LV’s datokoder. Det er ikke officielt bekræftet af Louis Vuitton, og ikke en ægthedsgaranti. Datokoder kan kopieres, og de skal altid matche landet stemplet i tasken. Alle tasker vi sælger er tjekket for ægthed og har livstidsgaranti. Et Entrupy certifikat kan tilvælges til alle tasker.
Se vores Louis Vuitton-udvalg →Sådan har datokoden ændret sig over tid
Før 1982
Louis Vuitton brugte slet ikke datokoder før 1982. Har tasken ingen kode, kan den altså stadig sagtens være ægte, men er formentlig produceret før 1982 eller er en model uden kode (fx visse bagagestykker).
1982 – midt 1980’erne
Koden består udelukkende af 3–4 cifre, ingen bogstaver. De første 2 cifre angiver år, det/de sidste 1–2 cifre angiver måned. Eksempel: 832 = år 83, måned 2 → februar 1983.
Midt – slut 1980’erne (overgangsformat)
Fabrikskoden (2 bogstaver) kommer til som supplement til cifrene i denne periode. Rækkefølgen varierer i praksis – nogle koder har bogstaverne først, andre har dem sidst (fx 874VX = april 1987, Frankrig). Værktøjet herover genkender begge rækkefølger. Cifrene læses stadig som år + måned: de første 2 cifre er år, resten er måned.
1990 – 2006
Nu står landebogstaverne (2 bogstaver) altid først, efterfulgt af 4 cifre. Af de 4 cifre angiver 1. og 3. ciffer måneden, og 2. og 4. ciffer angiver året – cifrene skal altså læses skiftevis, ikke som to par. Eksempel: AN0996 → måned = 0+9 = 09 (september), år = 9+6 = 96 → september 1996.
2007 – ca. 2021
Samme opbygning som ovenfor (2 landebogstaver + 4 cifre), men nu angiver 1. og 3. ciffer ugenummer i stedet for måned. Eksempel: CA4220 → uge = 4+2 = 42, år = 2+0 = 20 → uge 42, 2020.
Fra ca. 2019–2021 og frem
Louis Vuitton er gradvist overgået til en mikrochip skjult i tasken i stedet for en synlig datokode. Kan du slet ikke finde en kode i tasken, er det derfor sandsynligt at der er tale om en nyere model med mikrochip – brug knappen “Jeg kan ikke finde en kode” ovenfor.
Hvor sidder datokoden
Kig på et lædermærke inde i tasken, ofte i en lomme eller ved en indvendig søm. Den kan også være præget direkte i skind ved en klap, på den udvendige rem tæt på et hængsel, eller langs en sidesøm i stoffet.
Landekoder
Landet i koden bør matche “made in”-stemplet i tasken. Nogle koder findes i flere lande (fx fordi produktionen er flyttet undervejs) – det er markeret i skemaet.
| Land | Koder |
|---|---|
| Frankrig | A0, A1, A2, AA, AH, AN, AR, AS, BA, BE, BJ, BU, CO, CT, DR, DU, ET, FL, LA, LM, LW, MB, MI, NO, RA, RI, SA, SD, SF, SL, SN, SP, SR, TJ, TH, TR, TS, TY, VI, VX |
| Tyskland | LP, OL |
| Italien | BC, BO, CE, FO, MA, PL, RC, RE, SA, TB, TD, NZ |
| Spanien | BC, CA, JJ, LO, LB, LM, LW, GI, UB |
| Schweiz | DI, FA |
| USA | FC, FH, LA, OS, SD, TX, FL |
Listen er ikke udtømmende og er sammensat ud fra offentligt tilgængelig, branchekendt viden – Louis Vuitton har aldrig officielt offentliggjort en fuld liste.
Sådan har datokoden ændret sig over tid
Før 1982 brugte Louis Vuitton slet ikke datokoder. Fra 1982 til midt-80erne var koden kun cifre, hvor de første to angav år og resten måned. Fra midt til slut-80erne kom fabrikskoden til som to bogstaver efter cifrene. Fra 1990 til 2006 flyttede bogstaverne foran, og cifrene skulle læses skiftevis for måned og år. Fra 2007 til omkring 2021 blev måneden erstattet af produktionsuge. Siden 2021 er koden gradvist erstattet af en mikrochip.
Hvor sidder datokoden
Kig på et lædermærke inde i tasken, ofte i en lomme eller ved en indvendig søm. Den kan også være præget direkte i skind ved en klap.



